Selvmodsigelser i Biblen
Spring til navigation
Spring til søgning
Guden El
For 3.000 år siden tilbad man flere guder i det nuværende Israel og Palæstina. Den øverste guddom (faderguden) blev kaldet El. Han havde 70 gudebørn, hvoraf nogle af disse boede blandt deres tilbedere. En af hans børn, var en mindre stormgud, kendt som Jahve. Jahve havde et legeme, en hustru, afkom og kolleger. Han kæmpede mod monstre og dødelige. Han spiste mad og vin, gik ture og sov.
- El er således navnet på den guddom, der påkaldes i navnet Israel (kan oversættes til: "Må El holde ud").
- El blev anset som hovedguden i under dannelsen af Israels religiøse praksis.
- Han var en kanaanæisk guddom.
- De patriarkalske fortællinger identificerer El som den guddom, til hvem mange af de tidlige patriarkalske helligdomme og altre blev bygget.
- Vores viden om El kommer overvejende fra lertavler, der blev opdaget i 1929 i den antikke by Ugarit, en stor bystat fra det andet årtusinde f.Kr. beliggende på Syriens nordlige kyst, nutidens Ras Shamra. De ugaritiske tavler er det bedst tilgængelige vidnesbyrd om kana'anæisk religion og religiøse praksisser, og dermed også om baggrunden, hvorfra Israels religion opstod, og til den kanaanæiske tro, som den delte, adopterede, gik på kompromis med og nogle gange forkastede. Den ugaritiske litteratur skildrer El som den suveræne guddom for det kanaanæiske pantheon. Han omtales ofte som "gudernes fader", "den evige konge" og "Skaberen af alle levende væsener." Els andre tilnavne inkluderer: "El den venlige, den medfølende", "tyren", "den tidløse" og "Årenes fader." Han er afbildet som skægget og bor i et telt eller et tabernakel, hvis trone hviler på keruber. Han er velsignelsernes og pagternes gud.